Vedtægter
Vedtægter for koordinationsudvalget for Borgerlisterne i Syddjurs kommune
§ 1.
Koordinationsudvalget består af 9 valgberettigede vælgere, som alle skal være bosiddende i Syddjurs kommune.
§ 2.
Koordinationsudvalget vælges for 2 år af gangen på et møde, der afholdes hvert år inden udgangen af februar måned. I lige årstal er 4 medlemmer på valg. I ulige årstal er 5 medlemmer på valg.
§ 3.
Foruden de 9 vælgere, der vælges til koordinationsudvalget, vælges 2 suppleanter og 2 revisorer. Revisorer og suppleanter vælges for to år af gangen, således at der hvert år er en af hver, der er på valg.
§ 4.
Valget foregår ved stemmeflertal, og alle, der vil arbejde for, som er interesseret i eller har sympati for borgerlisternes opstillingsgrundlag uden partipolitisk tilknytning, og som har stemmeret til kommunalvalg i Syddjurs kommune, har valgret.
§ 5.
Koordinationsudvalget konstituerer sig selv med formand, næstformand, kasserer, sekretær og PR-mand/kvinde.
§ 6.
Det er koordinationsudvalgets opgave at sørge for, at der afholdes møder med de på listen indvalgte byrådsmedlemmer, at informere om listens arbejde, samt i et valgår at sørge for opstilling af kandidatliste, samt udarbejdelse af arbejdsgrundlag for den kommende valgperiode.
§ 7.
Koordinationsudvalget kan til enhver tid anmode om hjælp til arbejdet fra andre interesserede borgere.
§ 8.
Efter et valg er det koordinationsudvalgets arbejde fortsat at holde forbindelsen ved lige mellem de valgte og vælgerne ved afholdelse af møder og lignende.
§ 9.
Såfremt et medlem af koordinationsudvalget indvælges i kommunalbestyrelsen, udtræder vedkommende af koordinationsudvalget ved det førstkommende møde efter valget.
